– en mulig gave for både kvinder og mænd

2025 blev året, hvor en ny medspiller trådte ind på banen i mit liv.
Som de fleste kvinder, der er velsignet med at blive ældre, trådte jeg ind i perimenopausens lærerige felt.

I virkeligheden skete dette nok allerede i 2024, men oplevelsen kom først rigtig til at træde igennem i løbet af 2025.

Man kan se på denne fase i kvindens liv på mange forskellige måder, og den opleves også meget forskelligt af den enkelte kvinde, så enhver må finde den vej, der passer til det hun oplever.

Der findes ikke én vejledning, der gælder alle, da det netop er utroligt forskelligt, hvordan det opleves af den enkelte. Nogle træder igennem skiftet uden at mærke noget, andre bliver lagt ned og oplever et liv i helvede, og så er der alle dem i mellem. Alle oplevelser er lige rigtige og vigtige, for det er den individuelle oplevelse der tæller, og egentlig ikke hvad alle andre har oplevet. Og netop dette mener jeg er enormt vigtigt, at vi husker, så vi ikke gør andres oplevelser forkerte baseret på, hvad vi selv oplever eller har oplevet!

Dette er ikke en tekst, der omhandler, hvad der sker i det fysiske (den hormonelle forandring), men hvad jeg oplever, der træder ind på scenen bagved de fysiske og psykiske forandringer i alle kvinder.

Min rejse
Jeg så for nyligt en tekst skrevet af en mand om hvordan mænd kunne støtte kvinderne i deres liv igennem denne fase, og han beskrev det meget sigende som ”at hun gennemgår en biologisk apokalypse”. Nu kan jeg kun beskrive det fra min egen side, men det føltes i en periode sidste år, da det virkelig slog igennem hos mig, som om at alt blev vendt på hovedet, og at den måde der havde fungeret indtil da, pludselig ikke virkede længere. De fleste af mine værktøjer var værdiløse, og jeg skulle finde en ny måde at være på. Det føltes som en slags indvendig biologisk ”krigsførelse”, hvor jeg var en form for vidne og medspiller på samme tid.

For mig startede det en periode af sorg og frustration, og en del af mig kæmpede i mod selv om det var fuldstændig tåbeligt, da det ikke rigtig er muligt at stoppe eller forandre denne ændring i den indre biologi. Vi kan støtte på forskellige måder hormonelt mv., men forandringen er kommet for at blive, og der findes ikke en spol-tilbage-knap. Det er en ny tilværelse vi som kvinde skal vænne os til (og husk jeg skriver ud fra mine oplevelser – har ingen forudsætning for at kunne ramme samtlige oplevelser med min tekst.) Jeg tror samtidig at det er sundt og godt at tillade sig denne sørge- og frustrationsperiode, da det er en del af processen for healing.

Heldigvis har vi steder som Facebook, hvor vi kan søge hjælp og rådgivning hos kvinder, der har gået og går vejen sammen med os. Både i forhold til fysisk støtte og psykisk støtte. Det har gjort en forskel for mig. Og samtidig har jeg den dejligste mand, der har hjulpet og støttet fra starten.

Den nye medspiller
Det, der også sker i perimenopausen (perioden op til at man reelt går i overgangsalder hvor menstruationen er helt slut), er, at der træder en ny medspiller frem på banen. Dybest set har hun været med os hele tiden, men vi har overhørt hende og hun har ikke fået lov at bestemme i de flestes liv. Når denne store biologiske forandring slår igennem hos kvinder, tager en anden del af os styringen, og hvis vi tillader det, kan dette blive muligheden for, at den indre vise kvinde, der bor i os alle, træder frem. Jeg skriver ”hvis vi tillader det”, for mange formår desværre også at bombe hende tilbage i kampen for at forsøge at fastholde status quo og gøre det, vi plejer og det vi gerne vil.

Men fremkomsten af denne vise del af kvinden er faktisk en kæmpe hjælp for os.

De fleste kvinder lærer allerede som børn at de skal være en god pige eller en sød pige. Senere lærer vi at man er en god mor når man sætter sine børn først og sørger for at tage sig af sin mand/medmor og børn. Oveni det kommer så alle kravene om at man som kvinde stadig skal kunne præstere det samme som en mand igennem alskens hormonelle forandringer igennem årerne.

Guderne skal vide, at jeg kender dette. Jeg har været ekspert i at sætte mig selv til side for alt muligt igennem mit liv, selv om jeg ikke har børn – at være den søde/gode pige. For mig var det både andre mennesker, sager jeg troede på, min have, dyr osv. Alt har jeg givet – ikke af pligt eller for at fremstå som det ene eller andet. Kun af ren og skær indgroet vane og tillærte mønstre igennem livet. I mit tilfælde er jeg både røget ned med stress og blevet alvorligt syg pga. denne manglende indre styring i perioder af mit liv. Ikke at det er forkert at give, men det skal ikke være på bekostning af min fysiske krop.

Og det er her hende den vise træder frem i perimenopausen. For nu er det slut! Kroppen siger stop og siger fra. Den vil ikke længere presses som om den er en mand (jeg er uddannet revisor, og har lært at skulle arbejde på lige fod med alle mændene). Den vil ikke længere sættes sidst eller helt til side pga. misforstået godhed over for alle mulige andre end os selv.

Det er et indre styresystem, som ikke lader sig styre af de ting, vi tænker os til. Hvis vi gør, så bliver det en kamp mod vores indre biologiske system, der ikke længere finder sig i, at vi ødelægger det.

Den vise indre leder er en gave til kvinden. I den keltiske tradition arbejder man med tre stadier i kvindens liv. Jomfruen (den unge pige), Moderen og Den vise kvinde. Alle tre har deres berettigelse, og alle tre er en meget vigtig del af kvindens udvikling.

Livsgennemsyn
Når vi ankommer til den tredje alder (som ikke er pensionen, men den vise kvindes indtræden!), så er det tid til at lave et livsgennemsyn. Ligesom alle andre ting kommer til servicetjek, så skal vores liv til servicetjek når vi når denne alder. Hvis vi bare kører på, og forsøger at fortsætte som altid, koste hvad det vil, så vil det svare til at køre videre i en bil med forkert brændstof. Motoren går i stykker og kan ikke køre! Det samme sker for kvinden.

Kvinders system er ikke designet til at præstere på den måde et helt liv. Vi skal præstere på en helt anden måde. Den visdom, som livet har bragt os i 40-50 års levet liv, skal nu komme til glæde for de yngre generationer og for samfundet som helhed. Det er sådan vi er ment til at være, ikke at vi skal smides ud, så snart vi ikke længere fungerer som de unge. Der går en kæmpe visdom tabt i mennesker, der ikke ser dette skifte i sig selv, i andre og i samfundet.

Men tilbage til den vise kvindes indtræden i kvinden ved overgangsalderen. Dette er en gave til kvinden, til manden der ser hende og til samfundet. Når vi som kvinder tillader denne del af os selv at træde på banen, når hun træder frem i perimenopausen, så får vi en mulighed for et særlig stærkt indre lederskab, der kan forandre. Forandre os, forandre lokalsamfundet og forandre verden. Og det kan også forandre vores oplevelse af det skifte, vi træder igennem.

Personligt blev jeg selv opmærksom på denne indre del fra starten, men hun blev skubbet frem og tilbage i min egen proces i frustration, sorg og overgivelse. En proces, der kørte igennem mig ad flere omgange. Jeg er ikke selv ude på den anden side endnu, og står stadig i den biologiske forandring. Men jeg har inviteret den vise kvinde på banen, og det gør hele forskellen på den oplevelse jeg har og får.

Spørgsmålet er
Så spørgsmålet er, om du som kvinde er opmærksom på den kæmpe forskel det gør, når du vælger at lade hende komme på banen i dig, og blive en vigtig del af dit indre lederskab?

Og spørgsmålet er, om du som mand der læser med, er opmærksom på hvor stor en forskel det gør, når du støtter din kvinde/kone/partner i at udleve denne indre vise kvinde i sit liv, i jeres forhold og i jeres familie?

Det er et kæmpe uudforsket potentiale, der kan forandre kvinden, hendes omgivelser og verden.

Så dette er en invitation til alle kvinder, der læser med, hvad enten du er nået til den fase i dit liv, står midt i den eller står på den anden side af den. Ræk en hånd ud og inviter denne vise del med som en del af dit indre lederskabs bestyrelse. Det er aldrig for tidligt, og det er aldrig for sent!

Hvis du mener andre kan få glæde af denne tekst, så del endelig ♥