Kære jer,

Så er visionen født for real og frøet sået offentligt 😀

Den Nye Tid er en vision om en fond af samme navn.

Det er en vision om en ny måde at være på, at lære på og ikke mindst at samskabe på – den nye tid her på jorden.

På nuværende tidspunkt er visionen et frø, der netop er puttet i jorden. Intentionen er nu ikke bare en intention, men et frø der er blevet sået. Nu skal frøet vandes, gødes, have sol og regn og varme, samt ikke mindst have masser af kærlighed og støtte til processen.

Rejsen starter med læringsprocessen. Skridt for skridt bliver vi klogere og klogere. Jeg vil interviewe eksperter på forskellige områder i visionen, der sammen kan hjælpe med at forme den optimale vej i skabelsen, også på det fysiske plan.

Vil du være med til at bevidne rejsen, så skriv dig op til nyhedsmailen, og så skriver jeg ud så snart der er nyt på vej.

Har du ideer til mennesker jeg skal tale med, så skriv endelig til mig via kontaktformularen.

Kærligst Thirajane